NO KILL politik

NO KILL-politik

 

Alle dyr fortjener en ny chance, og vi har derfor en NO KILL-politik i vores forretningsgrundlag. 

 

Det betyder, at vi aldrig afliver sunde og raske katte eller andre dyr.

 

En kat aflives kun, hvis det dyrevelfærdsmæssigt er uetisk at lade den leve, f.eks. på grund af sygdom, læsioner, alvorlige adfærdsproblemer eller andet. Heldigvis sker det meget sjældent.


Vi har gennem tiden givet dyr, som andre ikke ville have givet en chance, muligheden for et godt liv. Enkelte har vi desværre måttet opgive efter forgæves forsøg på at få deres helbred på rette vej. Langt de fleste er kommet lykkeligt videre til familier, der sætter stor pris på den ekstra indsats fra Tøstrup Kattehjems side.


Uanset udfaldet vil vi aldrig fortryde, at vi gør alt, hvad der står i vores magt for at give dyrene en chance! Og vi kan ikke gøre det uden vores trofaste støtter: Sammen er vi stærke!